Viser 1–24 af 196 resultater

Show sidebar

Abilica Premium AC BT løbebånd

kr.31.995,00

Abilica XC-Mill 2700

kr.99.995,00

Adidas Løbebånd T19

kr.15.299,00

Adidas Løbebånd T19x

kr.17.598,00

Alpha Run 600 Løbebånd

kr.14.999,00

Assault Fitness Airrunner Elite

kr.47.375,00

Assault Fitness Airrunner Pro

kr.32.900,00

Assault Fitness Airrunner Pro – Demo

kr.34.956,25

BH F9R TFT Intensive Løbebånd

kr.18.999,00

BH Fitness HRT-02 Løbebånd

kr.12.764,00

BH Fitness HRT-05 Løbebånd

kr.17.540,00

BH Fitness Pioneer R7 TFT Løbebånd

kr.17.596,00

BH Fitness RC09 TFT Løbebånd

kr.25.516,00

BH Fitness RC12 TFT Løbebånd

kr.34.396,00

BH Fitness SlimRUN Løbebånd

kr.12.796,00

BH i.Magna RC Semi-professional Løbebånd

kr.29.499,00

Billig Løbebånd sammenklappelig

kr.2.899,00

Bodytone DT14 Løbebånd

kr.6.499,00

Bodytone DT20 Løbebånd

kr.11.799,00

Bodytone DT22W Løbebånd

kr.12.799,00

Bodytone EVOT1+ Løbebånd

kr.69.995,00

Bodytone EVOT3+ Løbebånd

kr.34.995,00

Bodytone EVOT4 Løbebånd

kr.26.499,00

Bodytone ZROP Løbebånd

kr.11.499,00

Når du skal investere i din krop, så er et løbebånd et fantastisk valg, da det er en god allround træningsmaskine.
På alle løbebånd kan du selv justere tempoet, så du kan gå, jogge, løbe eller sprinte i interval. De nyere modeller har også fået indsat et modul, således du kan hæve og sænke båndet. Dette giver endnu flere muligheder til, at du kan variere mellem træningsøvelserne og hårdheden.
Et løbebånd er især effektivt, når du skal træne din cardio og din udholdenhed.

Den træning du foretager på et løbebånd, styrker selvklart musklerne i benene. Både i læggene og i lårene. Musklerne i ryggen og maven nyder også godt af løbetræningen.
Træningen er med til at styrke din core.

Belastningen/træningen af de forskellige muskelgrupper kan ændres en smule, ved at justere på hældningen af løbebåndet.

Senere i denne artikel skrives der mere om de forskellige muskler og løbebånd.

Hvilket løbebånd skal du vælge

Når du skal vælge dit kommende løbebånd, så er der flere overvejelser du bør gøre dig. For det er vigtigt du vælger det rigtige, så du realisere dit potentiale.

Vi synes det er vigtigt at gøre dine overvejelser på disse punkter:

– Hvad er dit budget?

Pris og kvalitet hænger unægtelig sammen på mange løbebånd. Jo flere funktioner og jo højere kvalitet du ønsker, jo højere bliver prisen. Stærk kvalitet kan være med til at bibeholde motivationen til din træning, da det samlet giver bedre oplevelse på båndet.

– Standard eller avanceret løbebånd?

Om du vælger den ene eller anden udgave, eller noget midt imellem, er selvfølgelig også udslagsgivende for prisen. Men skal du virkelig udfordre dig selv og skabe bedre træninger, så vil vi da råde dig til at vælge det avanceret løbebånd, da du nemmere kan tage dit næste skridt i din træning og udvikling.
Skal du til gengæld bare bruge båndet til at gå en rolig tur, så kroppen holdes i gang, så kan du også roligt vælge det simple.

– Hvor aktiv er du?

Har du planen klar til, at du vil udvikle dine evner og gøre længere varige ændringer på din kondi og dit løb, så bør du investere i et rigtig godt løbebånd, så kvaliteten og mulighederne er i top.
Skal du bruge det en kort periode, til et evt. vægttab eller en genoptræning, så kan du måske godt nøjes med et mere simpelt løbebånd.

– Har du plads til det store løbebånd?

Ganske enkelt gør dig overvejelserne om hvor du vil bruge løbebåndet og hvor meget plads har du til rådighed.
Du kan få de store robuste og stationære løbebånd, men du kan også købe mindre løbebånd der kan klappes sammen og pakkes væk, når du ikke bruger det.

Løbebåndet gavner flere muskelgrupper!

Det er nemt at sige, at når du benytter et løbebånd, så træner du musklerne i benene, men vi vil gerne pensle det lidt ud, så det forhåbentlig giver mere mening.

Lårmusklen / quadriceps

Den kaldes også den firhovedet knæstrækker. Det er den store muskelgruppe der er placeret på forsiden af låret. Det firhovedet kommer af, at den består af fire muskler – m. rectus femoris, m. vastus laterale, m. vastus mediale og den dybtliggende vastus intermedius.
De fire ”hoveder” starter ved lårknoglen og tarmbenet, og slutter i en samlet endesene ved knæet. Det er en super stærk muskel og dens funktion er, at vi kan strække vores knæ og bøje i hoften. Dvs. at vi bruger den, når vi f.eks. sætter os, går i hug, hopper, går og løber.

Så når de muskler skal styrkes, så er løbebåndet et fantastisk redskab. For det vil gøre mange af de daglige aktiviteter nemmere.

Er udholdenhed ikke vigtig for dig, men du stadig vil have styrket musklerne, så kan du få stor glæde af en opsætning med benpres.
Under benpres pumper du musklerne i benene mere isoleret, og giver en hurtig effekt. Derfor går en benpres maskine også mere ind under en styrketræning.
En nem og simpel maskine der kan bruges af alle, og derfor ikke kun til dem der pumper jern. Som mange fejlagtigt forbinder med benpres.

Lægmuskler / m. Gastrocnemius

Musklerne i læggen består af tre muskler. De tre muskler hedder gastrocnemius, som sidder sammen med soleus. Den nederste muskel hedder posterior tibialis.
Den øverste muskel er den der bruges mest, når du har fremdrift i form af eks. gang og løb.

Skal de forskellige muskler i bearbejdes og trænes anderledes, så kan du bruge et løbebånd med varierende hældning.

Ballemusklen / Gluteus Maximus

Dette er den største af tre ballemuskler. Det er også den muskel der former og fremmer volumen på ballerne.
Den vigtigste opgave for den største ballemuskel er, at strække hoften og er især vigtig, når du spurter, hopper og rejser dig op. Den slapper ganske godt af, når du sidder stille eller går en tur.
De to mindre muskler sørger primært for balance og stabilitet i bækkenet.

Placeringen af musklen udspringer fra den bagerste del af hoftebenet, og strækker sig henover bagsiden af halebenet.

Øger du hældningen på et løbebånd, så vil belastningen på ballemusklen også øges.

Er målet at få en strammere bagdel, så bliver ballemusklen også godt trænet ved at lave squats. Squats kan du nemt lave uden hjælpe midler, men skal du have en endnu bedre effekt, så kan du investere i et decideret squat stativ. Nogen steder kaldes det også for en ”squat rack”.
Med sådan et stativ bliver din træning nemmere og mere sikker, hvis du skal skridtet videre og have vægte med i din squat træning.
Stativet gør det nemmere for dig, at få vægtstangen på nakken og ligeledes komme af med den igen. Du undgår derved de skæve træk ved opstart og afslutning af øvelsen.

Rene squat øvelser kører også ind under området for styrketræning, og giver minimalt til din cardio træning, som du får med ved løbebåndet.
Det ene udelukker absolut ikke det andet, for løb og squat giver mange fordele, mht. styrke af musklerne og den strammere bagdel.

Kredsløbssystemet og træning på et løbebånd passer sammen

Vi vil her i de næste afsnit skrive om, hvordan et løbebånd kan være med til at forbedre dit kredsløbssystem betragteligt. Det kaldes også for det ”kardiovaskulære system”.

Kort fortalt om kredsløbssystemet:

Kredsløbssystemet holder blodet og derved også kroppen kørende. Systemet sørger for, at aminosyrer, elektrolytter, ilt, kuldioxid, blodceller og hormoner rundt i hele kroppen, så det kommer både til og fra de forskellige celler.
Blod er bestående af røde og hvide blodlegemer, plasma og blodplader.
Et godt kredsløbssystem transporter bedre næringen og ”affaldet” fra cellerne, og hjælper på bekæmpelsen af sygdomme.

Vores vigtige lymfesystem hører også under kredsløbssystemet.

Derfor kan og vil løbetræning på løbebåndet eller i det fri, have væsentlig indvirkning på din sundhed af selvfølgelig bedre form men også dit kredsløb i kroppen vil styrkes.

Få den optimale effekt!

Hvis du vil opnå den bedste træning og få optimal effekt ud af løbebåndet, så kan vi kun råde dig til, at sætte i gang med målrettet træning fra start af.

Et løbebånd er nødvendigvis ikke kun et alternativ til træning, når vejret er for dårligt. For hvis du benytter dig at løbebåndet og planlægger din træning, så er det et fantastisk redskab, når formen enten skal bygges op eller holdes ved lige.

Det er blandt andet meget normalt, at professionelle sportsfolk og også løbere der konkurrerer på eliteplan anvender deres løbebånd året rundt.

Indendørs træning har også sine klare fordele, frem for en løbetur på landevejen eller i skoven. For til den indendørs træning kan du kontrollere dine stigninger på løbebåndet. Alt afhængig af type løbebånd du har investeret i. Det samme gælder for forskellige gadgets osv. der også kan kobles på dig eller båndet.
Du bestemmer også selv temperaturen, så du kan justere i forhold til det du træner imod.

Hvad koster et typisk løbebånd?

Vi har været inde omkring det længere oppe i artiklen. Men et godt løbebånd kan svinge utrolig meget i pris og kvalitet.
Det er derfor vigtigst at afsøge hvilke muligheder du vil have ved dit kommende løbebånd.

Du kan finde løbebånd i alle prisklasser fra 2.000 kr. og helt op til 100-150.000 kr. Dog kan du sagtens finde løbebånd til 5-8.000 kr., som er ganske avanceret og kan dække mange af behovene til en god og sikker træning.
Jo mere elektronik og avancerede muligheder du vil have, jo højere vil prisen også blive.

Men find ud af hvad der er vigtigt for dig og find ud af hvad der er ligegyldigt for netop din træning. Det kan spare dig for mange penge.

Vælg et bedre løbebånd (end du først havde tænkt dig)

Ja dette lyder jo nærmest direkte modsat, end det der står i forrige afsnit. Men der er faktisk en meget god grund til dette.
Når du har tænkt på mulighederne i dit kommende løbebånd, så kan det være en økonomisk fornuftig idé, at tænke fremad. For hvis intentionerne med løbebåndet opretholdes og du når dit mål… Hvad er så dit næste mål?
Alledere her kan det være fornuftigt at handle ud fra, hvad du måske kommer til at få brug for i et fremtidigt løbebånd.

Hvis du f.eks. nu ikke har brug for stigninger i din løbetræning, så kan du ganske hurtigt ønske, at du havde haft muligheden for dette, da det selvklart giver en god og anderledes træning.
Det samme kan måske gøre sig gældende når det drejer sig om pulsmåler, touchskærm osv.

Et bedre løbebånd kan også give en rarere løbe fornemmelse under din træning. Jo flere muligheder der kommer med båndet, jo flere udfordring og parametre kan du inddrage i din træning, som momentvis kan øge din effektive træning og udvikle dig til en endnu bedre løber.

Medmindre du finder det perfekte løbebånd på tilbud, så kan det måske være ganske fornuftigt, at sætte købet i bero og spare lidt mere sammen. På den måde kan du undgå, at du skal ud og sælge løbebåndet for at købe et bedre.

Vedligehold dit løbebånd

Når du nu vælger at sætte dine penge i et nyt løbebånd, så er det også helt naturligt, at du vedligeholder det ordentligt, så det holde til din træning og holde længst mulig.

Det skal til start nævnes, at det er utrolig nemt og overkommeligt at forlænge levetiden på dit løbebånd!

Efter endt brug bør du altid tørre løbebåndet over med en klud. Dette er selvfølgelig først og fremmest ag hygiejniske grunde, da de fleste af os sveder en god del, når vi spæner afsted på et løbebånd.
Bonus effekten ved overtørringen er, at det er rent og de fugtige områder med sved, ikke suger luften til sig eller sætter afmærkninger på maskinen.

Er du flittig bruger af løbebåndet, så er det en god anbefaling, at kigge på løbebæltet en gang om måneden eller hver anden. Er uheldet ude, og båndet går i stykker imens du løber på det, så kan du komme til skade, og båndet kan i værste tilfælde gøre skade på dig eller det der står i nærheden.
Kører båndet skævt og sliber ekstra meget i en af siderne på båndet, så er det med at få ordnet dette hurtigts muligt. På de fleste bånd kan du selv justere dette ind til korrekt position.

Når du er i gang med sikkerhedskontrollen hver eller hver anden måned, så gå endelig møtrikkerne, boltene og skruerne efter. Nogle oplever især, at møtrikkerne på rammen løsner sig hurtigere end andre. Altså det stativ du holder i eller støtter på ved forskellige lejligheder.

En eller to gange om året er det en god idé at støvsuge løbebåndet grundigt. Især ”motorrummet” er målet for denne rengøring. I denne forbindelse kan du også efterstramme de møtrikker du eller ikke ser.
Husk at der ikke må være strøm tilkoblet løbebåndet, når du støvsuger det.

Løbende vil det også være godt for løbebåndet, hvis du smører de bevægelige dele.

Føler du ikke dit løbebånd fungerer som det bør, så er det selvfølgelig vigtigt du undersøger om der er nogle synlige fejl eller mangler. Finder du ikke selv fejlen, eller er det fejl du ikke selv kan udbedre, så er det vigtigt du får en professionel til at kigge det efter, inden du bruger løbebåndet yderligere.